Årsmøde og generalforsamling 2020

Glasindustrien holdt i 2020 sit årsmøde online. Formanden, Michael Stappert, aflagde beretningen for det forløbne år.

Årsmøde og generalforsamling 2020

Her findes alle dokumenter, der vedrører GLASINDUSTRIENS årsmøde 2018 med generalforsamling og redegørelse fra Teknisk Udvalg. 

Beretningen kan også læses her:

 

 

Generalforsamling i Glasindustrien 2020

 

Beretning.

 

1.0. Overordnet har det været et fremgangsrigt og aktivt år i Glasindustrien. Først en oversigt over årets opgaver:

1.1. Vi har været en aktiv deltager i forhandlinger med centraladministrationens styrelser og ministerier.

1.2. Sammen med Alufacadesektionen, Dansk Byggeri og Vinduesindustrien har vi udarbejdet nye dimensioneringstabeller til beregning af 3-­‐lags ruder.

1.3. Vi er i færd med at lægge sidste hånd på et helt særligt webbaseret værktøj til at dimensionere ruder. Det får navnet GlassCalc.

1.4. Vi har året igennem drøftet en ny kontingentstruktur, som vi vil præsentere for foreningens medlemmer

1.5. Et samarbejde med Vinduesindustrien har ført til at Glasindustriens GTC-­‐producenter nu også kan benytte sig af DVV-­‐ordningens certificering.

1.6. Vi har indekseret vores efterhånden mange publikationer, så de kan søges i et bibliotek. Til gengæld er de nu også placeret bag en betalingsgate.

1.7. Vi har forestået det store nordiske møde i september.

1.8. Vi har brugt mange kræfter, internt og eksternt, på at drøfte lamineret sikkerhedsglas til værn.

1.9. Vi har haft en sagte tilgang af nye medlemmer, så vi år kan byde velkommen til Hanseata Gesellschaft, Per Aarsleff Copenhagen, Rambøll og Euroglas. Og flere er på vej. Et medlem er udtrådt: Ventana Glas, som desværre gik konkurs i august 2019. Det betød også, at bestyrelsen måtte sige farvel til Dorte Horup fra Ventana.

 

-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐-­‐

2.0. Glasindustrien har også i år haft et arbejdsomt og fagligt robust teknikudvalg på arbejde. Det har resulteret i opdatering af en del publikationer:

 

2.1. Termoruders visuelle kvalitet. 2020, der nu foreligger i en helt ny og opdateret udgave

2.2. Glas til elevatorer. December 2019

2.3. Glasværn 2020, som er en meget grundig revision og udvidelse af vejledningen fra 2008.

2.4. Brandbeskyttende glas. December 2019.

Det er første gang, Glasindustrien beskæftiger sig med den problematik, som trygt har været overladt til DBI. Nu supplerer den nye vejledning den stadigt eksisterende DBI vejledning 37.

 

2.5. På grund af COVID19-­‐krisen og det faktum, at vi nu holder en webcastet generalforsamling, bliver 2020 den første generalforsamling i nyere tid, hvor teknikudvalgsformand Carl Axel Lorentzen ikke træder op med en nærmere præsentation af udvalgets arbejde. Det vil ske ved en senere lejlighed, hvor vi forhåbentlig snart alle kan være i samme rum igen.

2.6. Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til  at takke Carl Axel og hele teknikudvalget for det store arbejde, som udvalget udfører. Tak til jer alle.

 

 

 

1.1. Forhandlinger med centraladministrationens styrelser og ministerier

BR18 har sin Vejledning om Glas Værn og Glaspartier, som vi har drøftet med

Trafik - Bygge - og Boligstyrelsen for at skabe mere klarhed om forhold som anvendelsen af sikkerhedsglas i boliger og reglerne for værn.

1.1.2. Glasindustrien blev indkaldt til en møderække om opdateringen af energimærket for bygninger igennem 2019. Arbejdet er stadig i gang; et nyt mærke kan forventes i 2021.

1.1.3. I forbindelse med regeringsskiftet i juni 2019 optog vi dialogen med den nye minister for byggeri, boliger og bygninger, Kåre Dybvad og blev indkaldt til et orienterende møde i januar i år. Her præsenterede vi bl.a. konceptet Climaglas, som fokuserer dels på dansk produceret glas (minimeret transport, miljøsikker produktion), dels på glassets evne til at skabe det sunde indeklima. Det møde har ført til, at vi nu har en god kontakt med ministeriet.

1.1.4. I forbindelse med spørgsmål om mærkning af glas er vi nu på ny i dialog med TBST for at undersøge muligheden for mærkning af hærdet glas, også i laminerede konstruktioner.

 

1.2. Nye dimensioneringstabeller til 3-­‐lags ruder sammen med Alufacadesektionen, Dansk Byggeri ogVinduesindustrien.

Arbejdet har været baseret på SBi215 2018 og var med til at korrigere anvisningen til krav, baseret på empiriske data, snarere end på regneark.

1.2.1. Flere møder mundede ud i et godt resultat i samarbejde med CW|A og Martin Lading samt Lars fra Ole G. Jørgensen A/S.

1.2.2. De nye 3-­‐lags tabeller gøres tilgængelige via organisationernes hjemmesider.

 

1.3. Et webbaseret værktøj til at dimensionere ruder: GlassCalc.

Det har længe været et ønske, at et kalkulationsværktøj til dimensionering af ruder kunne gøres tilgængeligt. Det er nu blevet til virkelighed i samarbejde med CW|A og Martin Lading. Et oprindeligt excel-­‐baseret udgangspunkt er efterfølgende blevet www-­‐tilpasset i et samarbejde med de finske webdesignere Eneroc. Det er sket efter rådgivning fra Finnish Flat Glass Association, som er deltager i det nordiske samarbejde. Mere herom senere.

1.3.1. GlassCalc er netop blevet færdiggjort og kommer på glasindustrien.dk bag en betalingsportal. Alle medlemmer opnår en betydelig rabat.

 

   1.4. Ny kontingentstruktur for foreningens medlemmer.

Nogle af vore medlemsvirksomheder har oplevet tvivl om, hvordan årskontingentet skal udregnes på basis af de indsamlede data for omsætninger, termorudeproduktioner og medarbejdere, beskæftiget hermed.

1.4.1. En kommende kontingentstruktur har det formål at skabe ny klarhed, så der ikke kan være tvivl om, hvordan kontingentet beregnes. Desværre er det ikke nemt. Vi arbejder på at få en bedre, mere gennemskuelig struktur; for 2020 forhøjes bidraget med 4% og vi vender tilbage, når en ny struktur er færdig.

 

 

1.5. Glasindustriens GTC-­‐producenter og DVV-­‐ordningens certificering.

Samarbejdet trådte i kraft 15. april og betyder, at GTC-­‐producenter kan tilknyttes DVV under forudsætning af, at de angiver termiske data i afstandsprofilet (g-­‐U-­‐LT).

1.6. Publikationerne er blevet indekseret, så de kan søges i et bibliotek bag en betalingsgate. Indekseringen med søgefunktion er sket efter et udbredt ønske, fordi antallet af publikationer er vokset gennem årene.

1.6.1. Foreningen har indledt bestræbelser på at tilføre flere resurser til at finansiere den løbende drift. I den forbindelse er en abonnementsordning etableret for at tilgå publikationerne. Andre indtægter kan komme fra temadage, gebyr for GlassCalc og fra kurser m.v.

1.6.2. Vi har også modtaget nogen kritik for at etablere betalingsgaten; vores svar er, at betalingen på kr. 1995,-­‐ pr. år må vurderes som rimelig i lyset af, at arbejdet med publikationerne bliver stadig mere resurse – og tidskrævende.

 

1.7. Det nordiske møde, september 2019.

Allerede på Glasstec 2016 blev det vedtaget, at samarbejdet mellem de nordiske glasorganisationer skulle styrkes. Det har siden vist sig at være en stor succes, som har ført til en række samarbejdsprojekter om sikkerhedsglas, glas til indretning, beregningsværktøjer til glasdimensionering og meget mere.

1.7.1. På mange områder har vi i Norden de samme problemstillinger, hvorfor det giver mening, at nationale løsninger kan rulles ud og, at omkostninger til andre arbejdsprojekter muligvis kan deles til fælles nytte. Det sker ved kontakter året igennem på mail og telefon, men især på de årlige fællesnordiske ’topmøder’, hvortil alle fire lande sender repræsentanter.

1.7.2. I 2019 var det Danmark, der var vært ved en vellykket 2-­‐dages konference i København. Emner til videre udvikling handlede om lamineret glas, sikkerhedsglas og ikke mindst genvinding og genanvendelse. Hvert land betaler for sin egen deltagelse.

 

   1.8. Lamineret sikkerhedsglas til værn.

Ganske mange samtaler og diskussioner  bestyrelsen året igennem om emnet lamineret glas, særligt i sikkerhedsudgaver til fx værn har afsløret et behov for større transparens og sikkerhed i løsninger, produkter og processer.

1.8.1. Glasindustrien har derfor som en del af det nordiske samarbejde taget kontakt til de tre andre landes organisationer med et forslag om at udvikle et kvalitetsstyringssystem for glasværn, der ikke begrænses til at certificere det laminerede værnglas, men også fører tredjeparts-tilsyn med fastgørelsens komponenter og med selve montagen. Forslaget er til vurdering i N, S og SF.

1.8.2. Alt sammen tilstræbes det for at optimere kvalitet og sikkerhed i tillæg til de krav, der stilles af de nordiske landes egne BR. Det er en resursekrævende opgave, hvorfor den vil være helt perfekt til en afvikling i nordisk regi.

 

----------------

Valg til bestyrelsen

 

Nu tidligere medlem af bestyrelsen, direktør Christian Larsen fra Glaseksperten valgte at udtræde af bestyrelsen under bestyrelsesmødet i februar.

Vi har været kede af at sige farvel til Christian, men har forståelse for hans beslutning. Vi takker Christian for hans indsats og arbejde i det nu forgangne år.