Samfundsgevinster fra højt ydende præcisionsglas

Victoria Gate i Leeds er konstrueret med et gitter af højstyrkebeton, som indrammer præcisionsglas med lav g-værdi. (Guardian).

Samfundsgevinster fra højt ydende præcisionsglas

29. november 2020

 En rapport fra Glass for Europe dokumenterer, at energioptimeringen af eksisterende glasfacader og det korrekte valg af præcisionsglas til nye er en sag, der haster

 

 

Af Poul Sabroe

Foto: Jack Hobhouse for ArchDaily

Bertrange, Luxembourg. 

I 2030 ville de europæiske bygninger bruge 30 pct. mindre energi, hvis de alle blev forsynet med de bedst ydende glastyper.

Det fremgår af en aktuelt rapport, udarbejdet på foranledning af interesseorganisationen Glass for Europe. Der er tale om højt udviklet præcisionsglas med optimalt ydende termisk isoleringsværdier.

Bestræbelser på at reducere energiforbruget I bygninger er et hovedmål for EU. Research forud for rapporten Glazing Potential Energy Savings & CO2 Emission Reduction præsenterer to scenarier med forskellige deadlines for udskiftning af al bygningsglas til højtydende versioner, nemlig i henholdsvis 2030 og 2050:  Med en frist I 2030 vil energibesparelsen fra glasudskiftningen blive på 29 % med en 28 % sænkning af CO2 udslippet. Det er også niveauet for 2050, dog med en potential energibesparelse på 37 pct.  

Tilsvarende beregninger for Storbritannien alene ser endda endnu mere optimistiske ud med reduktioner på helt op til 42 pct. Det er interessant, at halvdelen af de opnåede besparelser ville komme indenfor det første årti, hvis landene udelukkende brugte højtydende glas I nye bygninger og fordoblede hastigheden på udskiftning af eksisterende glasfacader. På en europæisk skala ville det betyde en reduktion i energiforbruget på 200 mio. ton med et fald i CO2 udslippet på 240 mio. ton, hedder det i rapporten.

De registrerede data peger på, at det langt fra alene er optimale U-værdier, der er de vigtige parameter, men i lige så høj grad g-faktoren og glassets evne til at transmittere dagslyset (LT).    

De førende glasproducenter har alle de optimale glastyper klar på deres lagre med fx U-værdier nede på 0,5 W/m2K.  Udviklingen har også dokumenteret, at opmærksomheden på glas med lave g-værdier og dermed mindre ophedningsrisiko er stigende.

 Den optimale anvendelse af glas som klimaskærm kan findes i et par aktuelle eksempler i Leeds og London, opført med et udvalg af energiglas fra producenten Guardian. Det er det ikoniske højhus, som londonerne muntert har døbt ’Ostejernet’ af arkitekterne Rogers Stork Harbor + Partners (2014): 75.000 kvm. facade med en dobbelt curtain-wall for at opnå tilstrækkelig g-værdi med neutralt glas. For at nå målet valgtes to typer lavenergiglas fra Guardian, SunGuard SN 51/28 og SunGuard SN 62/34. (Topfoto)

Tilsvarende værdier er opnået med den strukturerede gitterfacade på handels – og shoppingcentret Victoria Gate i Leeds, projekteret af den lokale tegnestue Acme Architects.    Facaden er opført med Guardian SunGuard SuperNeutral (SN 70/35) samt Guardian SuperNeutral 70/35. Resultatet er et klart dagslys uden overophedning, oplyser Guardian Glass i en pressemeddelelse.   

 

Victoria Gate i Leeds af Acme Architects med højtydende præcisionsglas.