Intet krav om 3-lag glas i ruder i BR18, version 2021

Intet krav om 3-lag glas i ruder i BR18, version 2021

13. januar 2021

2021 udgaven af BR18 er trådt i kraft og fra 1. februar inklusive den danske særregel om komponent krav til vinduer. Betyder det så, at der nu er krav om 3-lags termoruder? Svaret er nej!

Af diplomingeniør

Carl Axel Lorentzen

Glasfakta.dk

Efter offentliggørelsen af den nyeste version af BR18 kan man opleve påstande om, at de aktuelle energikrav til vinduer betyder, at det ikke længere er muligt at anvende ruder med to lag glas og altså, at tre-lags ruder nu er påkrævet.

Det er ikke korrekt!

På hjemmesiden www.energivinduer.dk ses en ’positivliste’ over godkendte vinduessystemer.

På listen findes godkendte vinduer, som har A-mærke med både to og tre lag glas.

På listen ’Opdateret 23.10.20’ kan man identificere fem forskellige to-lags træ/alu-vinduer fra fem forskellige vinduesproducenter, alle med A-mærke.

Komponentkravet om Eref (energibalancen) i Bygningsreglementets 2021-udgave lyder:

Fra 1. februar 2021 må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 0 kWh/m2 pr. år.

Energibalancen beregnes som Eref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw.

Kravet gælder dog allerede fra fra 1. januar vedr. ovenlys og glastage!

Vinduesindustrien lavede i 2011 med Energistyrelsen en frivillig mærkningsordning for facadevinduer:

 

Grundlag for energimærkningen er referencevinduets energitilskud, Eref.

Referencevinduet er defineret som et 1-fløjet vindue med oplukkelig ramme i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m og forsynet med producentens standardrude = den mest solgte

rude. Der er ikke en mærkningsordning for ovenlysvinduer og glastage.

Siden kravet i BR10 er der efterfølgende strammet i de følgende bygningsreglementer, som det ses i nedenstående oversigt, hvor der forudsigeligt nu i BR18 § 258 stk. 1 er krav om fra 1. februar 2021, skal facadevinduer være som et A-mærket vindue 

Det betyder, at der ikke længere er behov for et system med forskellige energiklasser for vinduer, for nu skal alle være A-mærket efter 1. februar. 

BR18 generelle energikrav i Kapitel 11

’§ 250: Bygninger skal projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås, under hensyn til bygningernes anvendelse og omfang af byggearbejdet.’

Udover de ’Generelle mindstekrav til vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage § 258’ skal bygninger projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så energibehovet ved beregning ikke overstiger energirammen, hvor det er obligatorisk at eftervisning skal ske på grundlag af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov (i praksis iht. programmet Be18).

 

Den politiske baggrund

Det energipolitiske forlig i 2008 forudsatte 3 x 25 pct. reduktion af det nationale energiforbrug hvert femte år.

  1. 20. aug. 2010 blev det meldt ud: Det er politisk besluttet at reducere bygningsreglementets ramme med i alt 75 procent i forhold til 2008. De første 25 procent er netop trådt i kraft med BR10, den næste stramning foregår i 2015, og den tredje stramning sker i 2020. Samtidig med BR10 er der indført en frivillig lavenergiklasse 1 på niveau med passivhuse, som bliver lovkrav i 2015.
  2. 8. nov. 2017 meddelte daværende Transport-, Bygnings- og Boligministerium:

Ændringen af de fremtidige energikrav til nye bygninger indebærer, at bygningsklasse 2020 ikke gøres obligatorisk, men fortsat vil være frivillig.

- De nuværende krav til nye bygningers energimæssige ydeevne videreføres på det niveau, der er gældende i bygningsreglementet 2015 (BR15).

- Kravene til varmetab gennem klimaskærmen (dvs. tage, ydervægge mv.) videreføres på det niveau, som er gældende i BR15.

- De allerede udmeldte energikrav til industriproducerede byggekomponenter som ventilation, vinduer, døre osv. gøres obligatoriske på det udmeldte niveau i 2020, da byggematerialeindustrien allerede i stort omfang har forberedt produktionen på de udmeldte krav.