Fremtidens guld: Skrotværdien!

Genbrugsglas bruges lønsomt i produktionen af nyt bygningsglas.

Fremtidens guld: Skrotværdien!

06. oktober 2021

 I den cirkulære økonomi er afslutningen af materialernes livscyklus ligeså vigtig som begyndelsen, fremgik det på AluFacadeSektionens temadag i Kolding

Af Poul Sabroe

Mens den moderne produktionslinje til højtydende, dynamiske energiruder spytter IGU’er ud, og der er skruet op for forventningerne til autoklaven, skal fabrikschefen måske ikke glæde sig for tidligt.

For i et grønt regnskab kan han godt få anmærkninger i kolonnen, hvis han har glemt at tage stilling til dette spørgsmål: Hvad er skrotværdien?

Det fremgik, da AlufacadeSektionen under DI Byg holdt en velbesøgt Temadag 2021 i Kolding: Her var det den cirkulære økonomi, som blev belyst fra flere sider på dagens program.

- Kend jeres skrotværdi, lød det fra produktchef Thomas Reeholm Due, H.J. Hansen Recycling A/S, mens produktchefen mindede om det begreb, som nu rykker op på hitlisten over de hyppigst anvendte gloser indenfor byggeriets grønne omstilling. Mens byggeriets leverandører hidtil har haft travlt med udvikling og fremstilling af resursebesparende produkter og løsninger, som kan leve op til fremtidens CO2-neutrale bygningskrav, synes tiden nu moden til at supplere LCA-analyserne (Life Cycle Assessment) med ’skrotværdien’.

Med andre ord: Løsninger og produkters resursedata for produktion, anlæg, drift og levetid skal suppleres med tilsvarende data for bortskaffelse og skrotværdi.

Skrotværdi for et aktiv (produkt) beregnes efter en formel:

skrotværdi = Aktivets anskaffelsespris minus (A x Levetid), hvor A er lig med summen af aktivets afskrivninger (kilde: investopedia.dk).

Bortskaffelsesmetoder og restprodukters anvendelse oplyses ganske vist allerede i mange datablade.  Men at produktets værdi efter endt levetid kan/skal kalibreres allerede i produktionsfasen, er en ny konsekvens af den cirkulære økonomi. Og AluFacadesektionens temadag pegede på, at den cirkulære kalkulation ikke er fremtidsmusik. Den skal kickstartes her og nu.

Thomas Reeholm Due forklarede, at skrotværdien ofte hænger sammen med produktets egenskaber til at indgå i et nyt produktionsforløb efter produktets levetid. Simple produkter og monomaterialer har derfor ofte højere skrotværdi end sammensatte og komplekse.

Det er i den rammefortælling, fremtidens højteknologiske, dynamiske facader med indbygget elektronik, solafskærmende lameller eller krystalbaserede laminater, skal finde deres plads. Ifølge Dakofa, affalds – og resursevirksomhedernes kompetencecenter, skal den type udtjente facader måske skrotbehandles som elektronik?

Hos Reiling Glas Recycling ApS, som besidder Danmarks største spidskompetence i indsamling, bearbejdning og genanvendelse af glas, er afdelingsleder Kim Lykke enig i, at genanvendelsen af ubearbejdet floatglas er enklere end bearbejdning af raffineret funktionsglas med fx belægninger, laminater eller solceller. Sorteringen er alfa og omega for skrotværdien.

Teknologien er på plads til at separere materialerne i fx PV glas og BiPV, kan man læse på Reilings hjemmeside. Men en simpel prissætningsfaktor for glasskrot af varierende kvaliteter får man ikke ud af Kim Lykke og Reiling Glas Recycling.

- Spørg – fx hos os - i de tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvordan nye glasprodukter skal behandles ved endt levetid, lyder det gode råd fra Kim Lykke.

Produktionen fra Reiling Glas Recycling anvendes i ny glasproduktion i Danmark og som råmateriale til dansk glasuld. En anden del eksporteres til glasværker i EU. 

For resten: Den , der leder efter et nationalt lovgrundlag for indsamling, bearbejdning og genanvendelse af bygningsglas, leder forgæves!

Det findes ikke.

Området er dog reguleret af Affaldsbekendtgørelsens §64.