Bøjet glas – hvordan, hvorfor, til hvad?

Hotel Renaissance Wagram i Paris, projekteret af Christian de Portzamparc, 2Portzamparc: De buede glas danner karnapper, som hotelværelserne har gavn af til udkig.

Bøjet glas – hvordan, hvorfor, til hvad?

14. april 2020

Glas, der følger krumme og buede linjer, er ikke en entydig størrelse. Der er mange måder, formål og årsager til at bruge bøjet glas. Nogle af dem belyses i denne oversigt fra Glasfakta

Kilde: Glasfakta 

Mens mennesket selv er skabt i organiske former, har det forholdt sig anderledes med vore bygninger. Især modernismens bygningskultur har dyrket den rette vinkel og den lige linje.

Det er der nu ved at blive lavet om på.

Arkitekter og deres bygherrer har fået øje på mulighederne i cirklen, kuplen og de krumme konturers spændstighed.

Det er ikke nyt, snarere en genoptagelse af et formsprog fra tidligere stilepoker.

Det nye er, at det er glasset, som anfører ekspeditionen ud i den buetilbøjelige geometri. Det sker som en konsekvens af, at glas som byggemateriale i de seneste årtier har overskredet tidligere grænser og i dag anvendes på helt nye måder, iblandt også som bærende konstruktion. Samtidig har arkitekturen bevæget sig i retning af multifunktionelle facader med høj geometrisk kompleksitet; her har de krumme glas spillet en hovedrolle.

Termisk buet glas har en lang historie siden sin opfindelse ca. 1850 i Storbritannien; det har været flittigt anvendt i bl.a. bilindustrien, og erfaringer herfra har i et vist omfang kunnet overføres til byggeriet. Den mest gængse metode går ud på at bøje glasset i en form; det sker ved hjælp af tyngdekraften, når glasset opvarmes til en temperatur på 550 - 620 °C.  Ved blødgøringspunktet synker glasset ned i formen eller lægger sig oven på den (konveks). I den efterfølgende afkølingsfase bestemmes produktets slutegenskaber i to udgaver:

                     Float: Kontrolleret afkøling over flere timer. Glasset er uden indre spændinger og kan forarbejdes.

                     Hærdet/varmeforstærket: Hurtig afkølingsproces; ingen efterbehandling.

Med moderne maskinteknologi kan man opvarme, bøje og nedkøle i samme ovnenhed. 

Krævende opgave

Selv om glasbøjning som metode er enkelt, er det i praksis en krævende opgave, afhængig af mange parametre: Geometri, belægning, basisglassets kvalitet, ovnteknologi og dertil også den erfaring, som den udførende besidder. Den projekterende bør derfor være opmærksom på, at ikke alle givne geometrier vil være mulige med netop det valgte glas. Ekstra udfordrende bliver opgaven, hvis det er laminerede glas eller sikkerhedsglas, som skal bøjes.         

Grundlæggende sondres mellem let buede glas med en krumnings radius på over to meter og stærkt buede glas med mindre krumnings radier. Desuden er der også en sondring mellem glas, der er buet på en enkelt akse (dvs. cylindrisk) og glas buet på en dobbeltakse (dvs. sfærisk/dobbeltkrumme).

 

Den termiske bøjningsproces tillader realisering af meget små bøjningsradier. De nøjagtige værdier afhænger af den enkelte producents anlæg, men radier så små som 100 mm er mulige, hvis glastykkelsen er over 10 mm. 

 

Den visuelle effekt er ikke det eneste attraktive aspekt ved buet glas, overraskende nok er buet glas også yderst effektivt, når det anvendes i facader. Bøjningsprocessen gør glasset modstandsdygtigt overfor belastning.

I praksis er buede glasløsninger fremragende i strukturelle anvendelser og kan reducere brugen af andre byggematerialer.

Alle buede glas kan anvendes til termoruder og kan påføres de fleste forskellige belægninger, herunder antireflekterende, dichroic, translucente, spejl, lavemissions - eller solafskærmende belægninger. 

Metoderne

Ud over den beskrevne tyngdekraft-bøjning skelnes der mellem flere metoder til bøjning:

Tryk bøjning
Sfærisk buede glas (dobbelt krumme) kan fremstilles ved trykbøjningsmetoden. Med trykbøjning mellem to valser er det muligt at forme glas på op til en tykkelse på 8 mm, med krumningsradier mere end 450 mm og op til en pilhøjde på 200 mm.  Mindste radius for hærdet glas er ca. 200 mm., for floatglas ca. 50 mm.

Privat villa i et futuristisk formsprog udenfor Moskva. Projekt af den russiske tegnestue Niko Architects.

Laminationsbøjning
Ved laminering bliver det lagdelte, men endnu ikke forbundne glas placeret i en autoklave og tvunget ind i en støbeform. Det laminerede glas får efterfølgende denne form, hvorved stivheden øges. Temperaturen i autoklaven er ca. 120-140 ° C; trykket er omkring 12 bar.

Kold bøjning (monteret bøjning)

Bøjningsprocessen forgår ved rummets normale temperatur. Processen starter ved at sætte glasset i en ramme, som mekanisk bøjer glasset til den ønskede form. Glasset er limet eller skruet direkte ind i rammen. Rammen er derefter klar til installation i bygningen.

Kold bøjning kan udføres på float, hærdet og lamineret glas.

Let bøjning i en flad hærdeovn

Glasset opvarmes til 630°C; herefter afkøles over - og underside af glasset ved forskellige temperaturer. Som følge heraf fås en lille bøjning af det flade glas.