Specifikation af sikringsglas: Undgå fejl!

Specifikation af sikringsglas: Undgå fejl!

29. maj 2018

At specificere glas kan være udfordrende, fordi der er mange typer og funktionsområder. Ikke mindst sikringsglas, der bruges for at forebygge indbrud, beskrives ofte med fejl. Læs her, hvordan du undgår dem!

 

Af Carl Axel Lorentzen, Diplomingeniør M.IDA

Sikringsglas bliver – desværre - stadig mere nødvendigt, og i dag kan man få glas der kan dække næsten alle sikringsbehov. Der er dog en række fejl, mangler og misforståelser, som branchen ser igen og igen.

Her kan du læse om de mest almindelige fejl og, hvordan du undgår dem.

  1. Manglende skelnen mellem sikring og sikkerhed

Ofte ses forkert beskrivelse af og manglende skelnen mellem sikring (security) og sikkerhed (safety).
Et sikringsglas kan imidlertid kun udføres som et lamineret glas og vil dermed altid også være et sikkerhedsglas.


Sikringsglashar tre væsentlige standarder for

- indbrudiht. EN 356 Bygningsglas - Sikringsglas - Prøvning og klassifikation mod manuelt angreb.

- skudiht. EN 1063 Bygningsglas - Sikringsruder - Prøvning og klassifikation af modstandsevne mod skudangreb

- eksplosioniht. DS/EN 13541 Bygningsglas - Sikringsglas - Prøvning og klassifikation af modstandsevne over for eksplosionstryk.

Derudover findes standarder for anvendelsen i sikringsvinduer, sikringsdørefeks mht. indbrud iht. EN 1627Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder - Indbrudssikring - Krav og klassifikation; og tilsvarende findes standarder for døre og vinduer for de øvrige sikringsområder, skud og eksplosion.

Udover standarder for sikring er der også standard for personsikkerhed som beskrives iht. EN 12600 Bygningsglas - Pendulprøvning - Slagprøvningsmetode for planglas.

  1. Brug af forældede standarder

Ofte ses brug af udgåede standarder. Den tidligere danske standard DS/INSTA 154 var uklar i forhold til sikring og sikkerhed. Forsikring & Pension refererer nu kun til EN-standarder.

Standarder for sikrings- og sikkerheds-glas

(Tilsvarende standarder for sikringsdøre og sikringsvinduer)

Risiko-område

Modstandsklasse

 

Gml.: DS/INSTA 154

EN-standarder

Sikringsglas (Security)

Indbrud

 

A1-A3, B1-B3

 

DSEN 356: P1A-P5A, P6B-P8B

Sikringsdøre, -vinduer

 

DS/EN 1627: RC1-RC6

Sikringsglas (Security)

Skud

C1-C5

DS/EN 1063: BR1-BR7, SG1-SG2

Sikringsdøre, -vinduer

 

DS/EN 1522: FB1-FB7, FSG

Eksplosionsglas

(Security)

 

 

DS/EN 13541: ER1-ER4

Sikringsdøre, -vinduer

 

DS/EN 13123-1,-2 og 13124-1,-2. 1143-1 og 1143-2

Sikkerhedsglas(Safety)

Personsikkerhed

 

F1-F3

DS/EN 12600: Klasse 3-1(+brudmønstre: A,B,C)

(A): Float, (B): Lamineret, (C): Hærdet

 

  1. Manglende angivelse af sikringsniveau

I erhvervsvirksomhederhar F&P defineret sikringsniveau og dermed krav til sikringsdøre, sikringsvinduer mm. Sikringsniveauet ses i den lovkrævede indbrudspolice jf. skema nedenfor iht. Sikringskatalog 9.

I boligerfindes der ikke tilsvarende krav, hverken i bygningsreglementet eller generelt fra F&P.

Det Kriminalpræventive Råd, F&P, SikkerhedsBranchen, Glasindustrien med flere anbefaler imidlertid klassificering som RC2N incl. glas som P2A til boliger. Se vejledning fra Glasindustrien: SIKRINGSGLAS I PRIVATBOLIGER Indbrudssikring Udarbejdet af Glasindustrien · Revideret januar 2016.

Modstandsklasse

iht EN 1627

Krav til lamineret glas iht EN 356 (jvf EN 1627) minimumskrav

F&P krav til

erhvervsvirksomheder

Sikringsniveau

Anbefalet til boliger *

(glas iht EN 356)

RC1N

Ingen krav

 

 

RC2N

Ingen krav

 

RC2N (P2A)

RC2

P4A

 

 

RC3

P5A

40, 50

 

RC4

P6B

60

 

RC5

P7B

 

 

RC6

P8B

 

  

* Svarende til ”Secured by design” (se pkt. 9)

  1. Forkert henvisning til SKAFOR

Forsikring og Pension (F&P), som er forsikringsselskabernes brancheforening, hed indtil 1999 SKAFOR - Dansk Forening for Skadesforsikring.SKAFOR var tidligere den instans i Danmark, der stod for klassificering af sikringsenheder efter ’Standardtyvmetoden’ (STM). Klassificeringen blev angivet i farverne GUL, GRØN, BLÅ og RØD, hvor RØD stod for den højeste modstandsevne ved indbrudsforsøg. Standardtyvmetoden blev lukket for prøvning pr. 31. december 2013.

I dag registrerer F&P sikringsprodukter, der er prøvet af et akkrediteret prøvningssted og certificeret på baggrund af en europæisk eller anden anerkendt standard. SKAFOR henvisninger er forældede.

 

  1. Manglende krav om certificeret montagefirma

F&P’s kravspecifikation ’Mekanisk installatørvirksomhed’ giver mulighed for korrekt montage.

Forsikringsselskabernes kravspecifikation sikrer bl.a., at montører af sikringsglas er certificeret efter ISO 9001 og har gennemført og bestået AMU-kurset 48286: Montage af sikringsdøre, sikringsvinduer og sikringsglas.

I F&Ps pjece, Sikringsniveauet skal passe til risikoen – bliv sikker på erstatning ved indbrud, oplyses: Du skal benytte certificerede virksomheder til den mekaniske sikring og den elektroniske overvågning. Forsikring & Pension registrerer disse virksomheder på hjemmesiden www.fpsikring.dk.

  1. Krav til sikringsglas og krav til montering er modstridende
    Ingen enkeltkomponent kan byttes ud af konstruktionen uden risiko for, at sikringens krav ikke er opfyldt.

Brug af sikringsglas alene er ikke nok uden den korrekte montage i den korrekte karm. Ofte er der en manglende forståelse af forskellen mellem de enkelte byggevarer og systemkrav for indbygning og samlet konstruktion.

Rammer, lister, fugematerialer, glas, montagebeslag og andre elementer skal alle arbejde sammen om at opfylde standarderne for prøvning, hvor alle specificerede komponenter tilsammen skal opfylde kravene.


  1. Manglende skelnen mellem glas og bygningselement

En almindelig fejl er forskel i specifikationen fra entreprenør, distributør og producent. Professionelle i byggeriet skal have styr på dokumentationen. Dokumentationen ses i CE-ydeevnedeklarationen på glasset, som altid skal kunne rekvireres fra producenten.

Svigt af sikringsdøre eller - porte er alt for ofte årsag til indbrud.

Dørene er ofte det svage led i indbrudssikringen af en bygning. Derfor skal dørene beskrives og mærkes iht. gældende standarder.

Dør og vindue skal prøves og klassificeres særskilt.

En dør eller et vindue med et sikringsglas, der opfylder standarderne til sikring, betyder ikke automatisk, at døren eller vinduet også er klassificeret. Se ovenfor pkt. 6.

  1. Sikringsfilm

Ved brug af påklæbet sikringsfilm mangler ofte oplysning om referencer til og forudsætninger for glastyper vedr. udførte prøvninger og dokumentationer (float, hærdet eller lamineret, dimensioner). Ofte er det ikke udførligt beskrevet, at montagen skal udføres, så hele glasset er dækket bag glaslisterne.

  1. Secured By Design

Når der refereres til SBD er det oftest til en ældre, ikke længere gældende udgave.

Secured By Design (SBD) er udviklet I UK, som ’Official Police Security Initiatives’ af ACPO: Association of Chief Police Officers i UK. Første gang i 1989.

Seneste 7. udgave er fra 27.3.2013.  SBD kræver i dag at døre og vinduer klassificeres efter EN 1627 og iht. PAS 24. Vinduer som RC2N skal iht. PAS 24 have glas som P1A (iht. EN 356).

 

Eksempel på beskrivelse af termorude med sikringsglas:

2-lag energirude med indbrudssikringsglas: 6HE-15Ar-P6B: 6mm hærdet energiglas 1(C)2, 15mm argon, P6B lamineret sikringsglas. Energidata U/LT/g feks: 1,1/78/58.

Se flere eksempler på beskrivelser i Glasindustriens: ”GLASBESKRIVELSER Eksempler på beskrivelser af termoruder og enkeltglas”.

Se mere i Glasindustriens vejledning: ”SIKRINGSGLAS: Hærværk, indbrud og skud. Valg og montering af sikringsglas”.