Nyt energimærke skal være mere præcist og troværdigt

Et nyt energimærke, der nu forberedes, vil i første omgang adressere parcelhuse og etageboliger.

Nyt energimærke skal være mere præcist og troværdigt

04. februar 2018

Energi -, forsynings - og klimaminister Lars Chr. Lilleholt varsler en ny generation af bygningers energimærkning. GLASINDUSTRIEN er med som partner i processen

Af Poul Sabroe

Danmark skal have et nyt energimærke til bygninger.

Det har energi -, forsynings - og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) bestemt. GLASINDUSTRIEN er inviteret med til at udarbejde det.

I første omgang er et nyt energimærke møntet på mindre bygningsenheder som parcelhuse og etageboliger. Senere vil større institutioner og erhvervsejendomme sikkert følge efter, når et forynget energimærkes metoder og værktøjer er klar til brug.

For at nå sit mål har ministeren inviteret en række kompetente samarbejdspartnere fra byggeriet og tilknyttede brancher: Hvad er deres ønsker til en opdatering af energimærkningen?

GLASINDUSTRIEN er en af dem!

Den eksisterende mærkningsordnings energiskala med bogstaver i signalfarver har skuffet Lars Chr. Lilleholt.

- Bygningsejerne har ikke et energimærke med tilstrækkelig troværdighed, konstaterer ministeren.

Derudover mener jeg også, at der er en række yderligere udfordringer ved energimærket, som ikke blot vedrører kvaliteten. Jeg mener derfor, at der er behov for at gentænke mærket helt.

På et opstartsmøde i januar med 35 repræsentanter fra 17 organisationer kickstartede Lars Chr. Lilleholt derfor hele den proces, der skal føre frem til en ny generation af energimærket.

Parterne udtrykte ønske om at ’være med i maskinrummet’ og sagde om den eksisterende mærkning, at det er ’en god ordning, som nu kan gøres bedre.’

Forinden kontaktede GLASINDUSTRIEN Lars Chr.Lilleholt med et ønske om at revidere energimærket i en retning, så også kvaliteten i forhold til bygningens dagslys og lydisolering reflekteres i mærket.

- At beherske energiforbruget er vigtigt; det er vi enige i. Men det bør ikke ske på bekostning af de andre kvaliteter i bygninger, lyder GLASINDUSTRIENS holdning. Energimærket kan derfor blive anledningen til – sammen med energiforbruget - at synliggøre flere bygningsværdier, der påvirker indeklimaet:

*  Dagslyset, som vi ønsker ind i bygningerne uden blænding;

*  Frisk luft og ventilation, gerne som naturlig ventilation gennem ruder, der kan åbnes;

*  Lyd og akustik med særligt fokus på trafikstøj.

På et dialogmøde med Lars Chr. Lilleholt gav GLASINDUSTRIENS formand Michael Stappert udtryk for sine ambitioner og understregede, at såvel lys og luft som lyd kan indsættes i en energimæssige kontekst og, at det derfor vil være rettidig omhu at adressere disse vigtige udfordringer.

- Sagt på en anden måde: Vil det kunne tolkes som forsømmelighed, hvis et kommende nyt energimærke ikke gør det, spørger formanden retorisk?

GLASINDUSTRIEN er opmærksom på, at den bygningsteknologiske kvalitet ressortmæssigt hører til i Trafik-, Bygge – og Boligministeriet.    

Energi -, forsynings - og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har givet udtryk for, at der er en konstruktiv dialog med Trafik-, Bygge - og Boligstyrelsen, TBST, og, at ministrene løbende konsulterer hinanden.

-Tekniske tillægsspørgsmål om fx lys, lyd og luft vil derfor kunne deles med TBST uden de store problemer, sagde kontorchef Marie Hindhede på opstartsmødet i ministeriet.

På mødet gennemgik kontorchef i Energistyrelsen, Carl-Christian Munk-Nielsen også den eksisterende mærkningsordning med angivelse af de områder, som er mulige at revidere og nytænke. Mærkningsordningen opererer indenfor EU Bygningsdirektivet, og indenfor de rammer pointerede kontorchefen områder og faktorer, som kan redigeres:

* Indhold

* Metode

* Parametre

* Udtryk og synliggørelse

Carl-Christian Munk-Nielsen sagde, at flere mærkningsvariationer, tilpasset flere bygningstypologier, kan blive en del af en kommende mærkningsgeneration.

 

Fra Energistyrelsens orientering om energimærker til større bygninger